Skolen i gamle dage

Dansk skolehistorie er lang og spændende. Her får du viden om de vigtigste begivenheder.

830

Missionæren Ansgar underviste 12 drenge i det kristne budskab. I omkring de næste 1000 år var det kristne budskab det vigtigste i opdragelsen.

1495

Den første bog trykkes i Danmark. Bogtrykkerkunsten udvikles i slutningen af 1700 tallet.

1536

Reformationen. Indtil da katedralskoler, der var tilknyttet domkirker eller bispesæder. Uddannede eleverne til præster.

1537

Latinskoler i alle købstæder. Latinskoler havde til opgave at uddanne kommende præster.

1721

De første rytterskoler oprettes. Kgl. Skoler i 12 rytterdistrikter. Fungerede som almueskoler. Undervisning i katekismus, læsning - samt mod betaling - skrivning og regning.

1736

Konfirmation indføres.

1739

Undervisningspligt på landet.

1791

Det første seminarium i Danmark - Blågård Seminarium.

1814

Anordninger om "Almueskolevæsenet på landet" og "Almueskolevæsenet i købstæderne". Almueskolerne var fattigskoler - og også for nogen betalingsskoler. Væsentligt indhold var: Gud, Konge og Fædreland.

1830

Hele befolkningen kunne læse.

1850

Studentereksamen overføres fra universitetet til latinskolerne.

1867

Lærerinder får adgang til lærerembeder - til reduceret løn.

1874

Danmarks Lærerforening stiftes.

1899

Undervisning i skolekøkken indføres.

1899

21 ugentlige undervisningstimer indføres. Fagrækken: Dansk, regning, religion, historie, geografi, sang, gymnastik (dr.), sløjd (dr.) og skolekøkken (pi).

1900

Undervisning i sløjd indføres.

1903

Sprogundervisning i engelsk og tysk indføres.

1903

Latinskolen afskaffes. Mellemskolen, den etårige realklasse og gymnasiet indføres.

1912

De første børnehaveklasser indføres i Esbjerg.

1921

275.000 elever i landsbyskoler. 153.000 elever i købstadsskoler.

1933

Det gejstlige tilsyn med folkeskolen ophæves.

1937

Deling af mellemskolen i en eksamensafdeling og en eksamensfri afdeling. Mulighed for specialundervisning.

1938

Tyndt spanskrør må benyttes med 3 slag uden på tøj og ej på ryg.

1958

Almen og boglig linie på 6.-7. klassetrin og en realafdeling på 8.-10. klassetrin.

1960

Den blå betænkning. - Detaljebeskrivelse af alle fag. Dygtiggøre børnene til at gå ud i samfunds- og erhvervslivet m.m.

1967

Forbud mod korporlig afstraffelse i Folkeskolen. "Spanskrørscirkulæret".

1969/70

Femdagesugen indføres.

1972

Undervisningspligten udvides fra 7 til 9 år.

1993

Den udelte skole gennemføres.

2006

Ny syvtrins-karakterskala afløser 13-skalaen fra 1963.

2007

Obligatoriske nationale test i folkeskolen.

2014

Den nye folkeskolelov. - Understøttende undervisning, engelsk fra 1. klasse, motion og bevægelse i skoledagen m.m.

Straffe og afstraffelse med bl.a. prygl ,har fyldt meget i skolen gennem tiden

I middelalderen og indtil det 18. århundrede måtte man endda prygle eleverne med ris eller ferle. men da det nogle steder tog overhånd blev det nødvendigt at lovgive.

Folkeskoleloven af 1814

"Læreren må aldrig tillade sig at give børnene ørefigen, stød eller slag med hånden, at knibe dem eller bruge skældsord mod dem."

Instruks 1814

Læreren have ret til at straffe børnene under 10 år "med et lidet ris" - de større med tamp med knuder. I 1938 var brug af tyndt spanskrør tilladt. Dog kun i enden - og uden på tøjet. Ikke over tre slag!

Ferle

Prygleredskab brugt i skolevæsenet i det 18. århundrede. Ferlen er en skærmplante. En træstok med rund klump eller skive beregnet til at ramme eleven på håndryggen eller håndfladen.

Ris

Riset var et prygleredskab bestående af birkekviste. Brugt til midten af det 19. århundrede. Derefter ikke blufærdigt at blotte enden på en elev. Derpå blev spanskrøret det foretrukne redskab.

Tamp

Tovende med knude.

Spanskrør

Rotting. Stængel af spanskrørspalmen.

Lussinger/ørefigen

Læreren slår eleven med flad hånd på kinden.

Eftersidninger

Eleven har forsømt sig og straffes med at skulle opholde sig under opsyn eksempelvis en time efter ordinær skoletid.

Skammekrog eller skammebænk

En uartig elev straffes i klassens påsyn ved at skulle stå i et hjørne eller sidde på bænk i skolestuen med ryggen mod klassen.

Slag over fingrene

Udføres af læreren m. lineal, pegepind etc.

Kindhest

Læreren kniber eleven i kinderne med tommel- og pegefinger.

Når en degn skulle ansættes, skulle man aflægge en ed.

Når en degn begyndte på sin stilling, skulle han forinden aflægge degneeden. Man kender ordlyden af en sådan fra 27. maj 1662:

1)

"Jeg, Anders Iversen, kaldet til at være degn i Snejbjerg og Tjørring sogne, loffuer att iegh vil retteligen lære selff og redeligen lære ungdommen Dr. Morten Luthers lille Kateschimus udi i sine ord og Forklaringer efter kgl. Majestæts Ordinants.

2)

At jeg vil vare mit embede, inden og udenfor Kierchen, udi en sand og Gudfrygtighed med bøn og påkaldelse, så ingen med Guds Hielp nogensteds skall tage Forargelse aff mich, eller spotte denne orden for min skyld.

3)

At jeg ej vil findis mottvillig imod min sognepræst, Proust och Bisp på nogen måde, men heller min øffrighed hørig och lydig i alt det, som Christelig og rett er.

Så sandt hielpe mig Gud och hans hellige Ord. Amen"

(Fra H.P. Hansen: "Degnens bud").

Skolebørnene skulle hjemmefra i god tid. Skolevejen var lang. En fjerdingvej = en kvart dansk mil = 1,883 km. Turen til skole og hjem igen gik på smalle stier over mark og eng. Og undertiden også gennem skoven. Ingen børn måtte ifølge skoleloven have længere end en fjerdingvej til skole.

Var skolevejen længere, kunne der foranstaltes hjemmeundervisning, hvor en bilærer kunne komme hjem og undervise barnet i hjemmet (læs: gården). Så var det bilæreren, der måtte gå den lange vej frem og tilbage.

Skolen

På landet lå der forholdsvis mange små skoler med omkring 30-35 elever. Bygningen var sædvanligvis stråtækt. Førstelæreren boede normalt sammen med sin kone på skolen ved siden af skolestuen. Ofte sådan, at førstelæreren kunne åbne en dør fra skolestuen og gå direkte ind i sit eget hjem. Der var blot én skolestue. Den kunne normalt rumme op til 20 elever.

Toiletforholdene bestod typisk af tre lokummer eller das, som de også kaldtes. Tre små aflukker, hvor der i hvert rum var placeret en bred træplade med et stort hul i midten. Nedenunder var der en spand til at rumme afføringen. Når spandene var fulde, skulle de tømmes ved at hælde indholdet ned i gravede huller på afstand af skolen. Når der var tre lokummer eller das betød det, at der var et til henholdsvis pigerne, drengene og lærerfamilien.

Skolestuen

Skolestuen bestod af et antal skolepulte. Et kateder placeret på en forhøjning ved tavlen, så førstelæreren bekvemt kunne overskue sin elevflok. Indtil midten af 1930-erne var det ikke normalt med elektricitet på skolerne ude på landet. Derfor havde man en petroleumslampe over katedret, så førstelæreren havde mulighed for oplæsning indtil det blev lyst om morgenen.

Inden skoledagen kunne gå i gang om morgenen, måtte man især i den kolde vinterperiode tænde op i brændeovnen i skolestuen. Brændslet bestod af klyner (en slags tørret mosetørv eller lyngtørv, som blev opbevaret i en klynekasse, der stod ved siden af brændeovnen). Det var duksenes pligt, at holde ild i brændeovnen gennem hele skoledagen.

Førstelæreren

Førstelæreren var typisk uddannet som lærer. Da lønnen var beskeden, var det ofte således, at eleverne bragte gaver med til læreren omkring højtiderne.

Da de fleste af børnene kom fra omegnens gårde, bestod gaverne typisk af markafgrøder, en flæskesteg og lignende.Førstelæreren kunne også selv supplere sin indtægt, idet det ofte var sådan, at han havde et lille markstykke til rådighed omkring skolen. Der kunne han så dyrke forskellige afgrøder til sin families brug. 

Det var også almindeligt, at førstelæreren var degn (medhjælper for præsten) i den nærliggende kirke i forbindelse med de forskellige kirkelige handlinger. Det gav en lille ekstraskilling til den sparsomme løn.

Skoledagen

Skoledagen kunne være organiseret på to forskellige måder. Enten gik eleverne fra 1.-3. klasse sammen i skole om formiddagen, og 4.-6. klasse sammen over middag om eftermiddagen.- En anden måde var, at de små gik i skole mandag, onsdag og fredag, mens de store gik i skole om tirsdagen, torsdagen og lørdagen. I årets løb var det i orden at forsømme skolen, hvis der var brug for børnenes hjælp hjemme på gårdene. I den periode, hvor markerne skulle høstes, kunne børnene have fri fra skole i flere uger for at hjælpe derhjemme.

Skolens fag

Hovedfagene i skolen var dansk og regning, religion og historie. På de fleste skoler var der ikke nogen gymnastiksal. Derfor praktiserede man især i vinterhalvåret skolestuegymnastik. Det betød, at man i korte perioder afbrød undervisningen til fordel for nogle enkle gymnastikøvelser, som kunne udføres på og omkring skolepultene. I sommerhalvåret udførte man gymnastikøvelser på særlige gymnastikredskaber, der var placeret udenfor skolestuen.

Dagens rutiner

Skoledagen startede med, at eleverne tog opstilling på række udenfor skolens indgang. Derpå gik man ind og stillede sig ved sin pult. Eleverne blev stående indtil læreren fra katedret gav besked om, at eleverne måtte sætte sig. Derpå sang man morgensang efterfulgt af Fadervor.  Inden undervisningen kunne gå i gang, kontrollerede læreren ved navneopråb, om alle var mødt. Fravær blev noteret i protokollen.

Meget af indlæringen baserede sig på udenadslære. Eleverne skulle forberede indlæring af salmevers og tabeller til regnetimen hjemmefra. Regnestykker blev udført på små tavler og med grifler (tynd stang af blød skiffer). I fagene religion og historie skulle eleverne forberede sig hjemmefra, så man var klar til at genfortælle lektien.

To gange om året kom formanden for sognerådet og præsten på besøg i klasserne for at overhøre, om eleverne havde fået et godt udbytte af undervisningen.

På nogle af skolerne var det en rutine, at de dygtigste elever var placeret forrest i klassen foran katedret. De mindre dygtige måtte tage plads bagerst i skolestuen.

Det var ikke usædvanligt at elever, der ikke hørte ordentlig efter, eller ikke havde forberedt sig godt, kunne blive afstraffet på forskellig måde. Eksempelvis kunne man komme i skammekrogen eller få ryk i ørerne. I særligt alvorlige tilfælde kunne straffen være en ørefigen - eller ligefrem afstraffelse med spanskrør.

Efter 6. klasse

Faget religion havde en fremtrædende position i skolen. Undervisningen førte frem til den forestående konfirmation, der tydeligere end i dag markerede, at barnet trådte ind i de voksnes rækker. Nu ventede der for mange drenge en plads som karl på en gård, mens mange piger kom i huset som tjenestepige.

En præst beskriver en lærers vilkår i slutningen af 1700-tallet.

"Her sidder i en skole omtrent 20 børn. Nogle skal lære at kende bogstaverne, nogle stave, nogle læse højt, andre sagte. Der er en skrækkelig larm. Når den stiller af, råber skolemesteren: "Læs børn" - og på en gang råber alle i munden på hverandre så højt som muligt. ABC og katekismus, evangeliebog og forklaring synges mellem hverandre i en snadrende og ubehagelig koncert - så ubehagelig, at man ikke kunne undre sig, hvis skolemesteren blev gal. Midt under denne voldsomme larm kommer den ene efter den anden op med sin lektie. Nu skriger man ham igen ørerne fulde. Medens han hører den ene eller den anden, leger de andre. "Stille", råber skolemesteren, og spørger den han overhører, hvad det var, han sagde. Imidlertid skriger her en, en anden griner, en tredje fløjter. Endelig er timen forbi. "Læg bøgerne sammen" råber den plagede mand. Træskoene klaprer til afsked, døren lukkes, og dagen er gået - Gud ved til hvilken nytte".

(Niels Bang: "Opdragelsens og skolens historie s. 91-92).

Fra Gorm den Gamle til Dronning Margrethe II

958 Gorm den Gamle

958 - 986 Harald 1. Blåtand

986 - 1014 Svend 1. Tveskæg

1014 - 1018 Harald 2.

1018 - 1035 Knud 1. Den Store

1035 - 1042 Hardeknud

1042 - 1047 Magnus Den Gode

1047 - 1074 Svend 2. Estridsen

1074 - 1080 Harald 3. Hen

1080 - 1086 Knud 2. Den Hellige

1086 - 1095 Oluf 1. Hunger

1095 - 1103 Erik 1. Ejegod

1104 - 1134 Niels

1134 - 1137 Erik 2. Emune

1137 - 1146 Erik 3. Lam

1146 - 1157 Svend 3. Grathe

1146 - 1157 Knud 3.

1157 - 1182 Valdemar 1. Den Store

1182 - 1202 Knud 4.

1202 - 1241 Valdemar 2. Sejr

1241 - 1250 Erik 4. Plovpenning

1250 - 1252 Abel

1252 - 1259 Christoffer 1.

1259 - 1286 Erik 5. Klipping

1286 - 1319 Erik 6. Menved

1319 - 1326 Christoffer 2.

1326 - 1330 Valdemar 3.

1340 - 1375 Valdemar 4. Atterdag

1375 - 1387 Oluf 2.

1387 - 1412 Margrete 1.

1396 - 1439 Erik 7. af Pommern

1439 - 1448 Christoffer 3. af Bayern

1448 - 1481 Christian 1.

1481 - 1513 Hans

1513 - 1523 Christian 2.

1523 - 1533 Frederik 1.

1534 - 1559 Christian 3.

1559 - 1588 Frederik 2.

1588 - 1648 Christian 4.

1648 - 1670 Frederik 3.

1670 - 1699 Christian 5.

1699 - 1730 Frederik 4.

1730 - 1746 Christian 6.

1746 - 1766 Frederik 5.

1766 - 1808 Christian 7.

1808 - 1839 Frederik 6.

1839 - 1848 Christian 8.

1848 - 1863 Frederik 7.

Den Glückburgske slægt:

1863 - 1906 Christian 9.

1906 - 1912 Frederik 8.

1912 - 1947 Christian 10.

1947 - 1972 Frederik 9.

1972 - Margrethe II

Her kan du læse om regning og gymnastik.

Regnetimen

Maal og vægt:

En meter = En timilliontedel af afstanden mellem ækvator og en af polerne.

En Flades størrelse:

1 Ar = 100 kvm.
1 Hektar = 100 Ar = 10.000 kvm.

1 Dekaliter = 10 L.
1 Hektoliter = 100 L.
1 Kiloliter = 1000 L.

1 Kilogram = 1000 Gram
1 Hektogram = 100 Gram
1 Dekagram = 10 Gram

ANTAL

1 OL = 4 Snese
1 Snes = 20 Stykker
1 Gros = 12 Dusin
1 Dusin = 12 Stk.
1 Tylt = 12 Stk.
1 Bog = 24 Ark

Regneopgaver

(Barneskolens Regnebog III - For ældre Børn 1920)

Side 39 - stk. 25
5 Mand kan i 6 ½ Dag grave 81,25 m af en Grøft. Hvor mange m kan graves af 7 Mand i 10 ½ Dag?
Side 42 - stk. 22
En Mark har form som en et rektangel og er 240 m. lang og 150 m. bred. Hvor mange kg Roefrø kan denne Mark besaas med, naar der bruges 15 ¾ kg. til 1 ha Land?

Side 77 - stk. 15
En Fodermester skal i aarlig Løn have 610 Kr. og en Fedekalv. Efter 9 Maaneders Forløb bliver han afskediget og faar 445 Kr. foruden Kalven, som han tidligere har modtaget. Hvilken Værdi var Kalven beregnet til?

Side 78 - stk. 25
Til at anlægge en Vej antages 16 arbejdere, som kan udføre Arbejdet i 24 Dage a 9 Timer. Efter 10 Dages Forløb sendes 4 Mand bort, og de øvrige arbejder derefter 10 ½ Time daglig. Hvor længe varer Arbejdet i det hele?

 Se facitliste under menupunktet "Om skolemuseet"

Kortfattet vejledning i gymnastik for landsbyskoler 1916

"Vejledningen forbliver Skolens Ejendom og maa ikke af Lærerne medtages fra Skolen ved Forflyttelse"

" Læreren maa erindre, at Disciplin under Gymnastikken lettest opretholdes, ved at Børnene holdes i Arbejde"

" Det er i høj Grad vigtigt for Udbyttet, at af Gymnastikken, at den gaar med Liv og Fart"

"Forudsat at Pigernes Dragt tillader det, kan de fleste Øvelser, dog ikke Behændighedsøvelser som Hovedspring, Kraftspring, Møllevending o. Lign. Anvendes for saavel Drenge som Piger indtil omkring Tolvårsalderen.
Efter den Tid bør der ikke af Pigerne kræves saa anstrengende Øvelser som af Drengene ……. Anstrengende Øvelser passer sig ikke for Piger i denne Alder"
"Der maa ogsaa til en vis Grad tages baade etiske og æstetiske Hensyn ved Valget af Øvelser for Pigerne, navnlig hvis de har Gymnastik sammen med Drengene, eller Gymnastikpladsens Indhegning ikke udelukker Tilskuere".

Her kan du læse om vejledning i gymnastik for landsbyskoler.

Udgivet på Foranstaltning af Undervisningsministeriet 1916:

"Læreren maa erindre, at disciplin under Gymnastikken lettest opretholdes, ved at Børnene holdes i Arbejde.

Læreren har Ansvaret for, at der træffes de nødvendige Forholdsregler ved Modtagning o. lign.

Det er i høj Grad vigtigt for udbyttet af Gymnastikken, at den gaar med Liv og Fart.

Hans /Lærerens kommando skal være æggende og tydelig, ikke ensformig og slæbende.

Forudsat Pigernes Dragt tillader det, kan de fleste Øvelser, dog ikke Behændighedsøvelser som Hovedspring, Kraftspring, Møllevending o. lign. Anvendes saavel for Drenge som Piger indtil omkring Tolvaarsalderen. - Efter den tid bør der ikke af Pigerne kræves saa anstrengende Øvelser som af drengene.

Der maa ogsaa til en vis Grad tages baade etiske og æstetiske Hensyn ved Valget af Øvelser for Pigerne, navnlig hvis de har Gymnastik sammen med Drengene, eller Gymnastikpladsens Indhegning ikke udelukker Tilskuere.

Skolestuegymnastik

Ved de Skoler, der ingen Gymnastiksal har, kan Læreren, navnlig om Vinteren, øve nogen Gymnastik i selve Skolestuen.

Ved de Øvelser, som her skal anvendes, gælder det først og fremmest om, at de giver god Motion, og tillige at de virker oplivende.

Der maa til disse Øvelser kun anvendes 2-3 Minutter af hver Time".